Bundesliga

Katongo vil flik-flakke foran Faxe-tribunen

Brøndbys nye bomber, Chris Katongo, er lun på flere mål og gerne i den rette ende af banen.

Da Chris Katongo scorede sit første mål for Brøndby mod norske Brann i torsdags, fejrede han scoringen med en flik-flak-serie af spring til stor jubel for tilskuerne på lægterne.
Men scoringen faldt i den modsatte ende af Faxe-tribunen, hvor Brøndby Support holder til.

- Det var fedt at score mit første mål for klubben, men jeg ville ønske jeg havde scoret foran den anden tribune hvor alle fansene står. Det er mit næste mål, siger Chris Katongo til Brondby.com.

Katongo annoncerede ved sin ankomst til Brøndby, at han altid fejrer mål med en serie flik-flak-spring.
I morgen gælder det så OB i Royal League-semifinalen, og angriberen fra Zambia glæder sig.

- Jeg ser frem til kampen. Vi skal fortsætte det gode spil vi har vist i perioder. Hver kamp er en ny kamp og i morgen håber jeg, at jeg kan lægge lidt mere til mit spil. Sådan har jeg gjort det fra starten. Gøre det simple først og så prøve de sværere ting, siger han.

Om sit specielle jubelritual siger Chris Katongo:

- Jeg kan nok lave 10-15 stykker i træk, men ikke i kamp. Det kræver for mange kræfter. Jeg laver 3-4 af dem hvis jeg scorer. Det burde være nok.