Bundesliga

Rundens uheldige helt: En på munden

OB's topscorer Djiby Fall spillede ikke sin bedste kamp mod SønderjyskE kom til skade men fik alligevel en afgørende betydning for kampen.

Rundens Uheldige Helt:
En spiller, der ganske enkelt var uheldig: det være sig på grund af en skade på det værst tænkelige tidspunkt, et afgørende selvmål eller noget helt tredje.

Djiby Fall er frygtet for høje albuer, en enorm fysik og en målnæse, der allerede har sendt ham i spidsen for SAS Ligaens topscorerliste.

I mandagens kamp var den store angriber for en gangs skyld ikke den skarpeste angriber i truppen. Djiby Fall stod for flere afbrændere gennem kampen til stor ærgrelse for de fynske tilskuere på Fionia Park.

I første halvleg lignede det en decideret offday for Djiby Fall, da han stødte sammen med SønderjyskEs Henrik Bødker og blødende fra munden måtte lade sig behandle på sidelinjen.

Alligevel fik Djiby Fall sat sit aftryk på kampen på en positiv måde, da han sidst i kampen var manden bag oplægget til debutant-målet fra Peter Utaka, som scorede til 2-0 og dermed reelt tog luften ud af de bravt kæmpende Sønderjyder.

Dermed gik Fall fra blot at være uheldig til også at indtage en helterolle.