DBU efter ny russisk skandale: Vi trækker ikke landsholdet fra VM

VM-stadionet i Skt. Peterborg bliver blandt andet bygget af nordkoreanske arbejdere, der lever under slavelignende forhold og bliver brugt til at finansiere det nordkoreanske regime.

Det er essensen af den historie, som det norske fodboldmagasin Josimar bragte forleden historien, og det er den seneste skandale til at VM-værtskaberne i Rusland og Qatar. Det kommer dog ikke bag på DBU-formand Jesper Møller.

- Det var jo en alvor nok situation i forvejen med de ting, der har været i Qatar, og der må vi bare erkende, at næste gang der skal træffes beslutning om VM, skal vi være langt dygtigere til at sætte regler, siger Jesper Møller til tipsbladet.dk.

- Beslutningen er flyttet fra FIFA's eksekutivkomité til FIFA's kongres. Der skal stilles nye krav til processen. Det er den overordnede del. Den anden del er, at det bekræfter bare det, vi fra Danmark og mine nordiske kollegaers side har gjort siden 2014, at italesætte det gange på gang. Det gør vi både ud fra menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder i Rusland og Qatar. Vi har sågar i november været i Qatar for at lægge pres på systemet dernede.

Det har tidligere været på tale at boykotte VM-slutrunden i Qatar, fordi landets VM-arenaer i vid udstrækning bygges af udenlandske arbejdere, hvis menneskerrettigheder knægtes.

Nu siger du selv, at I har italesat det en masse. Bliver det nogensinde så grelt, at I tager skridtet videre og siger, at det er nogle turneringer, som DBU ikke vil lægge navn til, og trækker landsholdet?

- Nej. Det er helt afklaret, for det har der været en folketingsdebat om i forhold til Qatar. Holdningen i Danmarks Idrætsforbund (som DBU er en del af, red.), når det gælder håndbold-VM, ishockey-VM - som også var i Rusland - er: Hvis folketinget og regeringen beslutter en generel boykot, så følger vi den. Ellers bruger vi den metode, som vi bekender os til i Danmark og de nordiske lande; at vi er skarpe i retorikken, og så kæmper vi for de værdier, vi står for. Det er holdningen i Norden, at det gør vi bedst ved at være til stede, siger Jesper Møller.

- Hvis man er i tvivl om, at det virker, kan man bare se på, hvad der skete med FIFA's præsident (Sepp Blatter, red.). Så det går i den rigtige retning, og det er højt på dagsordenen.

Alle de ting rykker ikke på det faktum, at der i Qatar og i Rusland er arbejdere, der har mistet livet. Kan du forstå de mennesker, som læser de her historier og synes, at det er lidt fattigt, når I siger, at I er skarpe i retorikken?

- Jeg kan forstå de stakkels mennesker, det går ud over. Efter vores besøg i Qatar, hvor vi blandt andet havde Amnesty med, ved jeg, at det værste, vi kan gøre, er at vende ryggen til dem og ikke vise dem vores opmærksomhed. Vi mødtes med nogle af de her bygningsarbejdere, talte med dem. Hvad var deres problemer, hvordan kunne vi hjælpe dem? Det var ved at komme igen, ved at tale deres sag og ved at vise, at vi ikke glemmer dem.

- Det eneste, der flytter noget, er at fastholde de værdier, vi står for. Jeg har været i tvivl, det skal ikke være nogen hemmelig. Det var jeg i '14, da der var folketingsdebat om det, og vi var i høring. Men efter vores drøftelser med Play the Game, Amnesty, LO og tilsvarende nordiske organisationer er jeg slet ikke i tvivl om, at det er italesættelsen og det kontinuerlige pres, der flytter noget.

I tror på, at man rykker mere ved at forsøge at ændre det indefra end at stå uden for?

- Yes. Det er det, vores politikere og de organisationer, det drejer sig om, siger. BWI, altså bygningsarbejdernes organisation, har også lavet en aftale med Qatar. Det er den vej, vi skal gå. Det er dialogen og den kritiske tilgang. Det er de råd, vi har fået, og det lytter vi til. Og så fastholder vi presset.