Bedst og værst: Nordirland skal finde sig en dødboldsspecialist
Foto: Polfoto/Petr David Josek
EM

Bedst og værst: Nordirland skal finde sig en dødboldsspecialist

Tipsbladet.dk zoomer ind på mødet mellem Wales og Nordirland.

Wales - Nordirland 1-0 (0-0)
1-0 Gareth McAuley selvmål (75')

Wales: 
Gareth Bale træder bare til, når Wales har brug for ham. I dag blev det ikke til et mål fra EM-slutrundens hidtidige topscorer, men med hårdt arbejde og et indlæg, der førte til Gareth McAuleys selvmål, så var han igen afgørende. 

Nordirland: 
Det er svært at finde en spiller hos Nordirland, der fortjener denne titel, men skal man vælge én, bliver det keeperen Michael McGovern, der får den. Han viste Joe Hart og Matus Kozacik, hvordan man forsvarer sig mod et Gareth Bale-frispark. 

Kampens dårligste spiller: 
Ja, det er svært at spille mod en midtbane bestående af Aaron Ramsey, Joe Ledley og Joe Allen, men Oliver Norwood gjorde det bestemt ikke godt på den nordirske midtbane. Han satte ikke mange holdkammerater i scene og blev flere gange overrumplet af de walisiske kæmper. 

Kampens detalje: 
De troede det var en detalje, men Nordirland skal altså bare smække bolden ind i det lille felt, når de tager hjørnespark. I stedet blev det til dårlige forsøg på fikse kombinationer, der alligevel ikke førte til noget som helst.