
Wayne Rooney udsatte sig selv for kritik og den engelske tabloidpresses spekulationer, da han blev afsløret i at være sin kone utro. Det hjalp ikke på sagen, at konen var gravid, mens han stadig opretholdte forbindelser til den escortpige, der i weekenden stod frem. I går svarede han tilbage ved at score kampens første mål i en 3-1 sejr over Schweiz og gjorde sig fortjent til Capellos ros.
- Jeg synes, han spillede godt. Han var altid omdrejningspunkt for spillet, omdrejningspunktet for bevægelserne på banen. Jeg synes, presset var virkelig stort på ham, men han spillede rigtigt godt, udtaler Capello til Sky Sports 2.
Rooneys mål og spil gør, at Capellos beslutning om at tage ham med på turen til Schweiz giver mening, og Rooney virker ikke så presset, som sagen ellers kunne berettige til. Kampens øvrige engelske mål blev sat ind af indskifterne Adam Johnson og Darren Bent.