Conte: Belgien er favoritter i vores gruppe
EM

Conte: Belgien er favoritter i vores gruppe

Antonio Conte er af den overbevisning, at Belgien er favoritter i gruppe E, hvor de øvrige to mandskaber er Sverige og Irland.

Belgien, Italien, Irland og Sverige. Det er ikke en gruppe, der er svag, og de fleste anser de to førstnævnte mandskaber som værende favoritter til at kæmpe om førstepladsen. Men spørger man Antonio Conte, er det kun Belgien, der kan påtage sig favoritrollen.

- Jeg synes, Belgien er et fantastisk hold, og de er en af favoritterne i hele turneringen. De har et ungt hold og en masse topspillere. Dernæst ser jeg et lige felt med os selv, Sverige og Irland. Vi kender alle kvaliteterne hos Zlatan. Irland er et hold, der spiller med en masse følelser, og som er stærke med deres team spirit, og som spiller med stor intensitet. Så vi skal være forsigtige, siger Conte til UEFA's hjemmeside.

Italien møder Belgien, Sverige og slutteligt Irland.