Dagens EM-profil: God spiller - dårlig danser
Foto: Francois Mori/Polfoto
EM

Dagens EM-profil: God spiller - dårlig danser

På hver kampdag under EM bringer tipsbladet.dk et portræt af en af aktørerne ved slutrunden. I dag sætter vi fokus på Wales' dansende bjørn.

EM-slutrunden er ikke bare et møde med 24 nationer. Det er også et møde med nogle af de 552 spillere, der er udtaget til slutrunden for deres land. 

På hver kampdag under EM vil tipsbladet.dk bringe et portræt af en af aktørerne, der enten spiller en særlig rolle ved EM eller har en særlig historie.

Dagens EM-profil: Joe Ledley, Wales

Mens den nordirske stjerne Will Grigg har erobret fodboldverden uden at spille et eneste minut, er Joe Ledley ved at røre i gryden for Wales. Og han har trods alt spillet. Den hårdtarbejdende midtbanespiller slog Grigg og Nordirland i ottendedelsfinalen, hvor den 29-årige Ledley var med fra start.

Han var dog udskiftet, da Wales kom foran og vandt kampen med 1-0, men Joe Ledley tog alligevel hovedrollen efter kampen med det, han måske gør bedst. Eller værst, ville nogle nok sige.

Herunder kan du nemlig se, hvordan det så ud, da Wales sendte Nordirland ud. Der er både hints af noget hønedans, noget russerdans og noget mere eksotisk dans.

Og ligesom med Will Grigg er Joe Ledley blevet en form for 'national-skat'. Det store walisiske medie Wales Online har i en artikel fra for et par dage siden fortalt, hvordan Joe Ledley inspirerer en hel generation. Sådan da. Waliserens dans har folket nemlig taget til sig og er selv begyndt at danse som Ledley. 

Ud over at være en dansemus, er Joe Ledley i øvrigt en fin midtbanespiller, der aktuelt er på kontrakt i Crystal Palace. Han er med al sandsynlighed at finde i startopstillingen på den defensive midtbane, når Wales møder Belgien fredag. Og så er spørgsmålet selvfølgelig, om hele verden igen får Joe Ledley-dansen at se?

Hvis Wales kommer i semifinalen, bør Joe Ledley toppe denne dans fra sidste år: