Hamann: Kane og Rooney kan ikke spille sammen
Foto: Polfoto/Gero Breloer
EM

Hamann: Kane og Rooney kan ikke spille sammen

Den tidligere Liverpool-spiller Dietmar Hamann kan ikke se Kane og Rooney spille sammen i front for England.

Wayne Rooney er skadet i øjeblikket og derfor har Roy Hodgson valgt at spille med Harry Kane i front i fredagens kamp mod Tyskland. Her er Spurs-angriberen flankeret af Adam Lallana og Danny Welbeck. Til sommer bliver overvejelserne dog mere svære end de er nu.

Kaptajnen Wayne Rooney bliver klar inden EM og ifølge Hamann, så kan den nuværende førsteangriber, Kane, ikke spille med Rooney på toppen. Det er mangel på hurtighed hos de to, der er tyskerens primære argument.

- Ingen af dem er den hurtigste spiller i verden, og hurtighed er væsentligt i fodbold, udtaler Hamann til The Independent og uddyber:

- England har altid svært ved at bevare bolden og kontrollere kampen. Hvis du ikke gør det i turneringer, har du et problem. Du skal spille udelukkende på kontra, hvilket de også gør nogle gange, men så har du brug for hurtighed og det vil bringe Jamie Vardy eller Daniel Sturridge ind i overvejelserne. Du kan ikke både bruge Rooney og Kane.

England er i gruppe med Rusland, Wales og Slovakiet til EM. The Three Lions' turnering starter den 11. juni, når man møder Rusland i Frankrig.