Hodgson: Ønskede at fortsætte
Foto: Polfoto
EM

Hodgson: Ønskede at fortsætte

Den tidligere landstræner havde håbet, at han kunne fortsætte

Roy Hodgson tog den yderste konsekvens, da han efter Englands 2-1-ottendedelsfinalenederlag til Island i aftes valgte at trække sig fra posten som engelsk landstræner.

Det ærgrer ham ikke overraskende, at han følte, at han var nødt til at træffe netop den beslutning, men han kigger også indad og konstaterer, EM-indsatsen har været for dårlig.

- Jeg er enormt skuffet over resultatet. Vi er ikke nået så langt i turneringen, som jeg troede var muligt, og det er ikke godt nok, siger den tidligere landstræner til UEFA’s hjemmeside og fortsætter.

- Jeg ville have elsket at blive to år mere, men jeg ved, at jeg er i en resultatorienteret branche. Min kontrakt udløber efter EM, og nu er tiden inde til. at andre overtager denne sultne og talentfulde gruppe spillere.

68-årige Hodgson tog over som engelsk landstræner i 2012, efter han havde været Fulham-, Liverpool- og West Bromwich-træner i årene forinden.