Hodgson: Rooney ikke tæt på Bobby Charlton
Foto: Kirsty Wigglesworth/Polfoto
EM

Hodgson: Rooney ikke tæt på Bobby Charlton

Wayne Rooney skal præstere ved en slutrunde, hvis han skal ind i historien som en af England´s bedste spillere nogensinde.

Fokus er stærkt rettet mod Wayne Rooney på det engelske fodboldlandshold. Angriberen nærmer sig Sir Bobby Charlton´s målrekord efter ny træffer fredag aften, da England på Wembley slog Litauen med overbevisende 4-0. Manchester United-spilleren er dog endnu et godt stykke fra at nå samme status som det engelske ikon.

Det vurderer landstræner Roy Hodgson, der mener, at Rooney mangler at vise sit værd ved en slutrunde. Han er dog ikke i tvivl om, at en helt særlig plads er i vente til Rooney i den engelske fodbold-historie:

- For at nå op til Bobby Charlton, skal en spiller have succes ved enten EM eller VM, som Bobby havde det. Mange vil argumentere for, at Bobby Charlton er den bedste engelske fodboldspiller nogensinde. Jeg tror også, at mange vil have svært ved at undgå ham i en top tre over de største. Hvis Wayne kan opnå denne status, når hans karriere er forbi, er det fantastisk for ham. Bobby Charlton er dog helt deroppe, hvor det er svært for nutidens spillere at nå op. Wayne Rooney vil dog blive husket. Det er ikke mange, der har spillet 100 kampe og været anfører for England. Man skal ikke være nervøs for Rooney, for han bliver helt sikkert husket, siger Roy Hodgson til Goal.com.

Sir Bobby Charlton vandt VM i 1966.