Antonio Candreva var for de fleste iagttagere en fornøjelse for Italien mod Belgien den 13. juni. Claudio Marchisio var ude at sige, at han var imponeret over Lazio-stjernens indsats mod belgierne. Men nu er fløjen, der er blevet sat i forbindelse med et skifte til Inter og Chelsea, blevet ramt af en skade, der gør, at han misser Italiens ottendedelsfinale-kamp mod Spanien på mandag.
Det italienske fodboldforbund FIGC skriver, at Candreva misser opgøret mod La Roja på mandag. Det betyder, at Antonio Conte nu skal overveje, hvem der skal erstatte fløjen på wingbacken i Italiens 3-5-2-formation. Rygter går på, at det bliver en af Bernadeschi, Florenzi eller El Shaarawy, der skal overtage Candrevas position på banen.
Candreva har spillet 192 kampe for Lazio, siden han kom til Biancoceleste i januar 2012. Det er blevet til 45 mål og 45 assists.