Italiensk jerndefensiv ekspederede de forsvarende mestre ud af EM
Foto: Polfoto/Antonio Calanni
EM

Italiensk jerndefensiv ekspederede de forsvarende mestre ud af EM

En stærk defensiv og en kontrabaseret offensiv grundlagde sejren for Italien, der ekspederede Spanien ud af EM.

Der var ikke højre forventninger til det italienske landshold op til denne slutrunde. Problemer i kvalifikationen samt skader til profiler som Claudio Marchisio og Marco Verratti havde gjort de ellers normalt slutrundestærke italienere til outsidere ved EM. 

I gruppespillets første kamp modbeviste italienerne dog kritikerne oven på en flot 1-0-sejr mod Belgien og igen mandag aften var italienerne i en position de elsker - som underdogs mod en modstander med fokus på boldbesiddelse. 

Det var tydeligt at se, at det var taktikken, der var i fokus fra landstræner Antonio Contes side og det viste sig da også at bære frugt, da italienerne lagde pres på Spaniens defensiv i starten af kampen, men Contes drenge havde problemer med at udplacere David de Gea i den spanske kasse. 

Det lykkedes dog for Conte og co. efter 33 minutter, da Giorgio Chiellini efter en dødbold opfangede en løs bold i feltet og den formåde han at sparke forbi Manchester United-målmanden og ind i et tomt net. 

Derfor skulle Spanien fremad banen, men havde umiddelbare problemer med at nedbryde Italiens utroligt stærke defensiv. En velspillende Gianluigi Buffon gjorde det heller ikke ligefrem nemmere, da Andres Iniesta og Alvaro Morata havde forsøg, der dog blev reddet af Juventus-keeperen. 

Kampen blev lukket fuldstændigt for de italienske drenge, da Graziano Pellè i overtiden lukkede kampen med et knaldhårdt spark ind forbi David de Gea.