Lewandowski reddede Polen i vildt drama
Foto: Scott Heppell/Polfoto
EM

Lewandowski reddede Polen i vildt drama

Robert Lewandowski blev helten for Polen, der akkurat beholder andenpladsen på bedre målscorer end Irland før sidste spillerunde.

Spændingen er massiv i gruppe D i EM-kvalifikationen. Her skulle Polen torsdag aften på besøg hos Skotland, og her var kravet point, hvis man skulle være sikre på at holde fast i andenpladsen. Det lykkedes akkurat med en scoring fem minutter inde i overtiden fra Robert Lewandowski i 2-2 opgøret.

Det var dog de polske gæster, der sikrede drømmestarten. Efter bare tre minutters spil fandt Arkadiusz Milik målfarlige Robert Lewandoski, der køligt udplacerede målmanden. Herefter fulgte en ganske kedelig første halvleg, hvor de to mandskaber havde svært ved at spille sig frem til åbne målchancer. 

De skotske tilhængere vågnede dog med et sæt i halvlegens sidste minut. Her tog Matt Ritchie pludselig chancen fra distancen, og bragede bolden i netmaskerne til 1-1. Dermed var det Skotland, der trods 1-1 havde momentum ved pausen. 

I anden halvleg var det værterne, der jagtede føringen. Den kom med en halv time igen, da Steven Fletcher slog til. Han afsluttede første gang i en giftig position i feltet, og sendte Skotland på vindersporet. 

Efter scoringen spillede hjemmeholdet med mere ro, mens Polen virked desperate efter ikke at miste den andenplads, der var på spil før sidste spillerunde. Gæsterne havde dog svært ved at blive helt farlige, og stillingen var fortsat 0-0, da kampen gik ind i sin afsluttende fase. 

I de døende minutter pressede Polen på, men kunne ikke spille sig igennem hjemmeholdets mur. Fem minutter inde i overtiden lykkedes det dog Robert Lewandowski at skabe vilde scener hos gæsterne, da han dramatisk udlignede til 2-2.

Toppen i Gruppe D

Tyskland 19
Polen 18
Irland 18
Skotland 14