Norge sluttede som nummer tre i Danmarks gruppe og kommer dermed ikke til EM. Den sag var næsten klar allerede inden tirsdagens kampe, hvor Norge skulle slå Cypern med ni eller flere mål for at kunne overhale Portugal i stillingen.
Mens EM-beruselsen har bredt sig i Danmark, er der i Norge irritation over, at man med 16 point for 8 kampe kun bliver nummer tre og dermed sidder med sorteper og ingen slutrunde-udsigt.
Og nordmændene har da også noget at have skuffelsen i.
En opgørelse over samtlige gruppevindere og to'ere i de ni grupper viser nemlig, at Norge rent faktisk er nummer 12 i stillingen over alle hold, hvis nationerne fra i puljer med seks hold får fraregnet resultaterne mod gruppens sidst placerede - som i to'er-regnskabet
Faktisk slutter Norge bedre end Frankrig, hvis man regner franskmændenes sejre fra mod det svageste hold i gruppen fra.
Se den bitre norske tabel her:
1. Tyskland 24 point (Gruppevinder)
2. Spanien 24 point (Gruppevinder)
3. Holland 21 point (Gruppevinder)
4. Italien 2o point (Gruppevinder)
5. Danmark 19 point (Gruppevinder)
6. England 18 point (Gruppevinder)
7. Grækenland 18 point (Gruppevinder)
8. Sverige 18 point (Bedste to'er)
9. Rusland 17 point (Gruppevinder)
10. Portugal 16 point (Playoff)
11. Kroatien 16 point (Playoff)
12. Norge 16 point (UDE)
13. Frankrig 15 point (Gruppevinder)
14. Irland 15 point (Playoff)
15. Bosnien 14 point (Playoff)
16. Tjekkiet 13 point (Playoff)
17. Estland (Playoff)
18. Montenegro (Playoff)
19. Tyrkiet 11 point (Playoff)