Optakt: Frankrig - Island
EM

Optakt: Frankrig - Island

De franske forhåndsfavoritter tager imod Island, EM's store overraskelse i en kamp om at møde Tyskland i semifinalen.

Kampfakta:
Spillested: Stade de France, Saint-Denis
Kampstart: Søndag klokken 21.00
Dommer: Björn Kuipers
På tv: DR1
Twitter: #FRAISL #emdk

Holdnyt:

Frankrig:
Vi har fortsat til gode at se det franske landshold sprudle, men nationen fik dog en sejr på 2-1 over Irland efter at have været bagud med 0-1. Målene blev scoret af Atletico Madrid-angriber Antoine Griezmann, der nu er delt topscorer i turneringen med tre kasser.

Det kan potentielt set være vigtigt for det franske landshold, der i Griezmann har en varm angriber. Olivier Giroud startede turneringen godt, men er faldet af på den siden. Lidt af det samme kan man sige om Dimitri Payet.

Til opgøret er landstræner Didier Deschamps uden Adil Rami og N'Golo Kanté, der begge sidder over med karantæne.

Island:
De vandt EM-kvalifikationsgruppen foran Tjekkiet, Tyrkiet og Holland. Og i gruppespillet spillede de uafgjort med Portugal og Ungarn og slog Østrig. Alligevel var det selvfølgelig en overraskelse, at den lille nation slog England ud i ottendedelsfinalen.

Men det siger altså noget om, hvor meget islandsk fodbold har flyttet sig de seneste 10 år. Landsholdet er bedre end nogensinde, og spillerne kender hinanden særdeles godt. Blandt andet var flere af spillerne en del af det U21-landshold, der for fem år siden prøvede kræfter med U21-EM i Danmark.

Til opgøret har landstræner Lars Lagerbäck 23 mand at vælge imellem, og han kommer til at stille holdet op i en 4-4-2 opstilling, hvor der vil være fokus på at lukke rummene ned mellem kæderne, og hvor midterforsvaret med Ragnar Sigurdsson og Kari Arnason er klar til at tage slåskampene med Olivier Giroud i feltet. Og så vil Island tage sig god tid til dødbolde, inklusiv indkast, ligesom kontramulighederne vil blive søgt.

Karantæne:
Frankrig: Adil Rami og N'Golo Kanté
Island: Ingen

Bud på startopstillinger:
Frankrig:

Frankrig (4-3-3): Lloris - Sagna, Koscielny, Mangala, Evra - Pogba, Cabaye, Matuidi - Griezmann, Giroud, Payet

Island:

Island (4-4-2): Halldorsson - Sævarsson, R. Sigurdsson, Arnason, Skulason - Bjarnason, Gunnarsson, G. Sigurdsson, Gudmundsson - Bödvarsson, Sigthorsson

Profilen:
Islandske Ragnar Sigurdsson har været suveræn i det centrale forsvar for Island. Han har vundet stort set alle sine dueller, og så scorede han tilmed senest mod England, hvor han også var tæt på med et saksesparksforsøg. Wow. Den 30-årige islænding fra FC Krasnodar ligner en spiller, der meget vel kan ende med et klubskifte denne sommer. Og det bliver ikke 'hjem' til FCK. Sigurdsson har været strålende, og rygterne om Premier League er allerede begyndt. Hold øje med Sigurdsson, der har det med at tale egne præstationer ned, men som har en kæmpe betydning for forsvaret i Island.

Vidste du, at...:
Det franske landshold har vundet tre af fire kampe ved denne EM-slutrunde, men faktisk har Didier Deschamps landshold kun ført i samlet 38 minutter af turneringen. Mod Rumænien var Frankrig foran i ni minutter og vandt 2-1, mod Albanien blev målene scoret i tillægstiden og tæller derfor ikke i statistikken, og mod Schweiz endte det uden mål. Mod Irland var Frankrig foran i 29 minutter af opgøret. Det fortæller historien om, at Frankrig har leget med ilden i denne slutrunde og ikke har været resultatmæssigt overbevisende.

Dom:
Det islandske eventyr i denne slutrunde har været godt og flot, men herfra set har Island også været for undervurderet i turneringen. Det er altså et hold, der gennem to år nu har vist, at det kan bide skeer med de største, og den respekt fortjener landet, selv om der ikke er mange fodboldspillere på Island. Det er heller ikke nødvendigt, når du har et godt 'hold' og 23 dygtige spillere.

Men mod Frankrig må det ende for Island, der kommer op mod et landshold, der har en hel nation i ryggen og har en Antoine Griezmann i form. Det bliver tæt - det har begge holds tidligere kampe bevist - men Frankrig vinder opgøret i ordinær tid med 2-1.

Hvis begge hold scorer, får du 2.45 igen hos Betfair

Betfair giver odds 4.2, hvis du tror på, at begge hold scorer, og at Frankrig vinder

Uafgjort ved pausen giver 2.25 igen hos Betfair

Tidligere indbyrdes kampe og form: