Sneijder afviser manglende jubel
EM

Sneijder afviser manglende jubel

Wesley Sneijder vil juble, hvis han scorer mod Tyrkiet fredag aften.

Der er pres på værterne, når Holland lørdag aften tager imod Tyrkiet i EM-kvalifikationen. Bare seks points i kvalifikationens fire første kampe har sendt VM-bronzevinderne bag både Tjekkiet samt Island, inden det atter går løs i lørdagens kamp. 

Her har spekulationerne været mange omkring den hollandske profil Wesley Senijder. Spilleren optræder til daglig i tyrkiske Galatasaray, og manglende jubel har dermed været et tema, hvis Sneijder skulle sende netmaskerne i aktion mod Tyrkiet. 

Dette kommer dog ikke til at ske, understreger Wesley Sneijder på et pressemøde:

- Jeg vil glæde mig og juble, hvis jeg scorer mod Tyrkiet. Det er dog svært at spå om, da vi endnu ikke ved, hvilken type kamp det bliver. Jeg forventer en stor gruppe tyrkiske fans, men jeg forventer endnu flere hollandske tilhængere. Jeg har ikke været meget i kontakt med mine tyrkiske holdkammerater. Lige i denne uge synes jeg ikke, at det er nødvendigt, siger Wesley Sneijder på pressemøder forud for kampen. 

Opgøret mellem Holland og Tyrkiet fløjtes i gang klokken 20:45 lørdag aften. Allerede fredag venter dog EM-kvalifikation, når både Spanien, England og Sverige skal i aktion.