UEFA snakker mållinjeteknologi i dag og i morgen
.
EM

UEFA snakker mållinjeteknologi i dag og i morgen

UEFA skal disse dage beslutte, om der skal indføres mållinjeteknologi ved den kommende EM-slutrunde i Frankrig.

Om fem måneder går det løs ved EM i Frankrig, og det er naturligvis en begivenhed, der allerede kan få fodboldelskere til at slikke sig om munden. I dag og i morgen afholdes der en række vigtige møder i Nyon, som kan få betydning for slutrunden.

UEFA skriver på sin hjemmeside, at det Europæiske Fodboldforbunds Executive Committee i disse dage skal diskutere, om der ved den kommende EM-slutrunde skal anvendes mållinjeteknologi.

I Premier League har man allerede indført mållinjeteknologi i form af det såkaldte Hawk Eye, som man også kender fra tennisverdenen, og spørgsmålet er altså, om det også skal være en del af EM i Frankrig.

Foruden mållinjeteknologi skal der på møderne også drøftes det kommende præsidentvalg i FIFA.