Vilde tal: 99,8 procent af alle islændinge med tv så fodbold onsdag
Polfoto/Martin Meissner
EM

Vilde tal: 99,8 procent af alle islændinge med tv så fodbold onsdag

Fodboldfeberen er helt enorm på Island under EM.

Førhen var fodbold ikke noget, som folk i Island var vilde med. Holdet tabte ofte. Så var håndbold sjovere.

Nu har det hele vendt sig. Island er med til EM for første gang, holdet er videre til 1/8-finalerne, og fodboldfeberen raser.

Således så hele 99,8 procent af alle folk med tv i Island med i fjernsynet på et eller andet tidspunkt, da holdet slog Østrig med 2-1 onsdag, skriver den norske avis Aftenposten.

I en pressemeddelelse fra islandske Telecom fortælles det videre, at 99,9 procent af befolkningen med tv så med, da Island spillede mod Portugal, mens 'kun' 99,4 procent af befolkningen med tv sad foran fjernsynet, da Island spillede mod Portugal.

Det forventes dog, at seertallene til den kommende 1/8-finale mod England bliver med lidt lavere, da flyene mod Nice allerede er udsolgt, og flyselskaberne har sat ekstra fly ind på ruterne til Frankrig.