Premier League

Løvenkrands vil gerne forlænge i Newcastle

Danske Peter Løvenkrands vil gøre, alt hvad han kan for at at blive i det nordengelske efter sommerferien.

Peter Løvenkrands fandt aldrig den store succes i sin tid i Tyskland. Spillet på banen fungerede ikke, som det skulle, og udenfor havde familien svært ved at falde til. Kantspilleren er skotsk gift, og længslen hjem mod det skotske spillede blandt ind, da en ny klub skulle findes.

Der er masser af problemer i Newcastle i denne sæson. Klubben slås for at eksistensen i Premier League, og de interne kampe i klubben bliver mere og mere tydelige. Alligevel er Peter Løvenkrands allerede så glad for sit skifte, at han meget gerne vil blive, men kontrakten mellem danskeren og Newcastle lyder kun på seks måneder

- Du må spørge Newcastle, hvorfor det kun blev et halvt års kontrakt. Jeg tror, det har noget at gøre med skadessituationen i klubben, men jeg vil meget gerne forlænge, siger Peter Løvenkrands til 24timer.

- Vi bor kun to timers kørsel fra Glasgow, hvor min kone har familie, og jeg stadig har mange bekendte. Samtidig passer spillestilen i Newcastle godt til mig, siger den 29-årige dansker, der også har en forhåbning om, at et godt forår atter vil bringe ham i landsholdstrøjen.