Premier League

Sebastian Coe skal få VM til England

Den tidligere OL-guldvinder på 800- og 1500 meter distancen, Sebastian Coe, skal hjælpe England med at få værtskabet for VM 2018.

Lord Coe fortsætter med at være formand for organisationskomiteen til OL i London 2012, men træder midlertidigt ud af FIFAs etiske komite, for at understøtte kampen om at hente VM-slutrunden i 2018 til England.

- At få VM-slutrunden vil være som at score et hat-trick for England efter at det lykkedes at få OL og Commonwealth Games (2014) hertil. Jeg ser frem til at spille en stor rolle i forsøget på at få VM til England. Jeg er meget lidenskabelig omkring fodbold, og jeg er glad for at have fået denne mulighed for at stå side om side med store fodboldpersonligheder for at vinde budet, siger Coe til BBC.