Aberdeen fløj rekordlangt og tabte i Kazakhstan
Europa League

Aberdeen fløj rekordlangt og tabte i Kazakhstan

Aberdeen var på den længste rejse nogensinde i UEFA-regi, men klubben rejste til et nederlag på 2-1 til FC Kairat Almaty, som EfB slog ud af Europa League sidste år.

Aberdeens rejse til dagens kamp mod FC Kairat Almaty i Europa League-kvalifikationen var ikke bare lang. Den var historisk lang. 

Ifølge spanske AS og UEFA-journalisten Alex O'Henley er rejsen på knap 5.500 kilometer fra Skotland til Kazakhstan nemlig den længste nogensinde i UEFA's historie.

Måske havde Aberdeen tunge ben efter den lange rejse, for klubben led et nederlag på 2-1.

Esbjerg fB tog også turen til Kazakhstan for et år siden, da de spillede 1-1 mod netop FC Kairat Almaty på udebane og efterfølgende vandt 1-0 i Esbjerg. Men den tur var altså noget kortere end Aberdeens.