På torsdag skal AGF spille europæisk fodbold for første gang i 15 år, når georgiske Dila Gori kommer på besøg i kvalifikationen til Europa League.
For AGF's målmand Steffen Rasmussen er det den første europæiske kamp i karrieren, og han glæder sig naturligvis til opgøret, der er en kulmination på mange år i AGF-trøjen med op- og nedture.
- Vi glæder os ekstremt meget til at prøve kræfter med Europa. Min forventning er, at der bliver en speciel stemning til den slags kampe, og jeg glæder mig helt vildt. Der skal nok komme en speciel atmosfære og en god opbakning, siger Steffen Rasmussen til tipsbladet.dk.
AGF har ikke de store ambitioner for den kommende europæiske kampagne, men Steffen Rasmussen håber på avancement til næste runde.
- Vi tager en runde ad gange, og så må vi se, hvor langt det kan bære os. Vi skal ikke vinde Europa League, men vi tager oplevelserne med. Vi må gøre hvad vi kan, og så må vi se, hvor mange kampe, vi får, siger AGF-anføreren.
Georgiske Dila Gori er en ukendt størrelse i dansk fodbold, men Steffen Rasmussen er fortrøstningsfuld frem mod opgøret.
- Vores trænere har et ok kendskab til dem, og så handler det om at spille vores eget spil på torsdag. Vi er hjemmebane, så vi må se, om vi kan straffe dem ved at presse dem og lave nogle gode omstillinger. Vi har trænet i det i dag og skal også gøre det i morgen.
- Jeg kender dem ikke så godt selv, så det vil være tåbeligt at kalde os selv for store favoritter. Men vi vil gerne videre til næste runde, og så må vi se, hvad det kan blive til, siger Steffen Rasmussen.
AGF forventer omkring 10.000 tilskuere til hjemmekampen mod Dila Gori.
| Torsdag, 23. maj, 2013 | ||
| Hoffenheim-Kaiserslautern | EuroSport 2 | |
| Lørdag, 25. maj, 2013 | ||
| Borussia Dortmund-Bayern München | TV3+ | |
Tispbladet.dk giver dig overblikket over samtlige sommertransfers i Superligaen. Opdateres løbende. Læs mere
Milan, Zenit, Tottenham og Swansea. Det er bare nogle af de hold, som de danske klubber kan møde i Europa. Få Læs mere
I 1997 var Borussia Dortmund på toppen af Europa med Champions League-sejren, men dengang var det dyre stjerner og Læs mere
Superligaens 12 trænere har afgivet deres stemmer: Lukas Hradecky er Forårets Profil i Superligaen. Læs mere