Video : Tipsbladet
Europa League

Ankersen efter deler: Vi kan være tilfredse

Målfarligheden var ikke at fornemme hos FC København, men alligevel stiller Peter Ankersen sig tilfreds med mandskabets ene point.

Den første gruppespilskamp bød på en nulløsning og masser af små dueller. Chancerne blev ikke for alvor farlige, men på den anden side formåede Lokomotiv Moskva ikke at score mod FC København. Det bider forsvarsspilleren mærke i.

- Jeg synes, vi kan være tilfredse. Vi spiller rigtigt godt i perioder, og vi presser på. Samtidigt holder vi også dem fra chancer, og "over-all" kan vi være tilfredse, fortæller Peter Ankersen efter kampen til 6'eren.

I anden halvleg satte Lokomotiv Moskva sig mere på spillet, men også gæsterne havde svært ved at finde netmaskerne. Oplagte muligheder blev ikke udnyttet i begge ender, og nu står FC København tilbage med ét enkelt point.

Puljens anden kamp bød også på en nulløsning, da Zlin tog imod Tiraspol på hjemmebanen. 

FCK skal til Moldova i næste runde, når Tiraspol bliver modstanderne.