Video : Tipsbladet
Europa League

Ankersen vil undgå Rostov i lodtrækning

FCK-spilleren synes, at der er mange gode modstandere til 1/8-finalerne i Europa League. Han vil dog helst ikke til Rusland.

Peter Ankersen glædede sig torsdag over avancementet i Europa League efter den samlede 2-1 sejr over bulgarske Ludogorets. 

Efter kampen kiggede danskeren på de mulige modstandere i 1/8-finalerne og indrømmede, at nogle klubber så sjovere ud end andre.

- Det kunne være meget sjovt at møde Celta Vigo. De har mange danskere. Manchester United kunne være sjovt. Mönchengladbach har også mange danskere. Det samme med Ajax. Allesammen kunne være sjove. Pånær Rostov. Det er en lang flyvetur, sagde Ankersen til FCK TV efter kampen.

Danskeren var ikke helt tilfreds med torsdagens præstation i Parken, hvor hjemmeholdet lod sig presse langt tilbage det meste af første halvleg. Det vigtigste var dog, at den samlede sejr kom i hus.

- Det føltes rigtig dejligt. Selvom det ikke var den bedste kamp i dag, så var det taktisk disciplineret, sagde han.