Av: United trækker Liverpool i Europa League
Europa League

Av: United trækker Liverpool i Europa League

Der er stort engelsk møde i ottendedelsfinalen i Europa League, hvor Liverpool og Manchester United mødes. Eriksen og Tottenham trak Borussia Dortmund.

Der venter Manchester United en noget sværere opgave end FC Midtjylland, når klubben går på banen i ottendedelsfinalen i Europa League. Louis van Gaals tropper har netop trukket Liverpool i turneringen.

Liverpool, der søndag spiller Capital One Cup-finale mod Manchester City, har fået bedre resultater på det seneste, og i den aktuelle tilstand præsenterer Jürgen Klopps hold en sand udfordring for van Gaals mandskab.

Dermed mødes de to managers i øvrigt igen, efter de var managers for henholdsvis Bayern München og Borussia Dortmund for få år siden. Dengang duellerede de to klubber om mesterskabet i Tyskland.

Christian Eriksen og Tottenham møder netop Borussia Dortmund - begge hold er potentielle kandidater til at vinde turneringen.

Hele trækningen er som følger - der spilles ottendedelsfinaler 10. og 17. marts.

Shakhtar Donetsk v Anderlecht
FC Basel v Sevilla
Villarreal v Bayer Leverkusen
Athletic Bilbao v Valencia
Liverpool v Manchester United
Sparta Prague v Lazio
Borussia Dortmund v Tottenham
Fenerbahce v Braga