Video : Tipsbladet
Europa League

Bendtner: Vi spillede en god kamp

Noget overraskende slog Rosenborg i går Ajax, og det efterlader Nicklas Bendtner meget tilfreds.

Sidste år var Ajax i Europa League-finalen, hvor de tabte til Manchester United, men efter en mindre udrensning i transfervinduet er Kasper Dolbergs klub blevet mere menneskelig igen.

Det afspejlede sig i, at Rosenborg i går aftes i det første opgør af sidste kvalifikationsrunde til Europa League gik sejrende fra banen mod hollænderne med 1-0.

Nicklas Bendtner fik fuld spilletid, og han kunne se nyindkøbet Samuel Adegbenro, som er blevet hentet i Viking, afgøre kampen.

- Det er en god følelse. Det vigtigste er, at vi kan bygge videre på dette resultat. Vi spillede en god kamp. Vi var vældig disciplinerede. Og så fik Samuel en drømmedebut, siger Nicklas Bendtner til dagbladet.no.

På søndag venter Haugesund i den norske liga, men returopgøret om en uge kommer uden tvivl til at være i baghovedet.

- Vi skal have fuldt fokus på den kamp. Men der vil sikkert snige sig nogle tanker ind om kampen torsdag. Det er den største kamp, lyder det fra Bendtner.

Nicklas Bendtner måtte desuden en tur i dopingkontrol efter kampen.