
Club Brugge 1-2 Birmingham
Kampen var måske mere en ”must not lose” end en ”must win” kamp for udeholdet fra Birmingham, men langt inde i dommerens overtid formåede de endda at stjæle alle 3 point og genåbne gruppen totalt.
Akpala’s tidlige føringsmål for belgierne blev hurtigt udlignet af David Murphy, men kampens afgørende scoring kom altså først hele 10 minutter inde i dommerens tillægstid.
Niki Zimling var med i hele kampen for hjemmeholdet, fik en advarsel, men så desværre også hjælpeløst til, da den unge newzealandske Birmingham-angriber Chris Wood afgjorde opgøret meget meget sent.
Maribor 1-1 Braga
Det andet resultat i gruppen gør heller ikke noget dårligt for spændingen. Slovenerne var undertippede trods hjemmebanefordelen grundet deres dårlige start, men beviste, at de godt kan spille med under de rigtige forhold.
De fik dog også en fremragende start, da deres 10’er Ibraimi scorede efter blot 14 minutter. Portugiserne fik udlignet lige inden pausen, men formåede altså ikke, at gøre mere ved det i anden halvleg.
Stilling: Gruppe H
Club Brugge – 6 point
Birmingham – 6 point
Braga – 4 point
Maribor – 1 point