Effektive Everton knuste Wolfsburg og Bendtner
Illustration
Europa League

Effektive Everton knuste Wolfsburg og Bendtner

Everton fik en fornem start på Europa League-gruppe H med en sikker 4-0-sejr over Wolfsburg på Goodison Park. Nicklas Bendtner fik de sidste 30 minutter for tyskerne.

Wolfsburg var torsdag aften draget til Liverpool for at møde Everton på udebane, og det opgør endte med en klar engelsk sejr på 4-1 i en kamp, hvor Everton i store perioder var særdeles spilstyrende med Wolfsburg som sporadiske bestyrere af bolden.

I første halvleg bragte Everton sig foran efter 15 minutters spil. Steven Naismith indgik i et fornemt boldflytteri med Leighton Baines og James McCarthy, og det endte med, at Naismith fik dirigeret bolden i mål til en Everton-føring på 1-0. Englænderne fortsatte presset, og siden var det Romelu Lukaku, der tvang Wolfsburg-keeper Diego Benaglio ud i en fin parade. Sidst i først halvleg satte Everton trumf på, da Kevin Mirallas fulgte op på sin egen hårde afslutning med at sende bolden ind til Seamus Coleman, der helt blank foran buret kunne heade indlægget i kassen. 2-0 til Everton ved pausen.

I anden halvleg tog Everton igen styringen, dog blev de blåklædte spillere hjulpet godt på vej af linjedommeren, der fejlagtigt dømte straffespark, selvom Aiden McGeady klart og tydeligt blev nedlagt Robin Knoche udenfor straffesparksfeltet. Det tog Leighton Baines dog ikke videre notits af, da han bragede straffesparket i mål til en komfortabel Everton-føring på 3-0.

Herefter lurede Everton dog mest på kontrachancer, mens Wolfsburg ved mange lejligheder var tætte på. Blandt andet var Luiz Gustavo nærgående, Kevin de Bruyne var også mand for flere kompetente afslutninger, som Tim Howard dog tog sig kærligt af, og generelt fik Wolfsburg sendt et par store håndfulde afslutninger afsted mod amerikanerens mål uden det nødvendige held til at passere landsholdskeeepren. Danske Nicklas Bendtner blev tillige sendt i aktion med 30 minutter tilbage af kampen, men danskeren formåede ikke for alvor at bringe sig selv i spil udover et par halvlunkne afslutninger. Til sidst fik Kevin Mirallas mulighed for at banke det sidste søm i kassen med en friløber, og den chance tog belgieren sig kærligt af med målet til 4-0. I overtiden fik Ricardo Rodriguez pyntet på resultatet med et mål direkte på frispark få sekunder før slutfløjt, men målet ændrede naturligvis intet for resultatet 4-1. Dermed tog Everton en fin åbningssejr i gruppe H, som de topper med tre point.

Lille var på kanten af fiasko på hjemmebane mod Krasnador, men Simon Kjær reddede lidt af holdets ære, da han midtvejs i første halvleg udlignede direkte på frispark til slutresultatet 1-1. Dermed fører Everton gruppen, mens Krasnador og Lille ligger på anden- og tredjepladsen efter gruppens første runde.