Europa League: Tidligere FCK-spiller lukkede ned for Dortmund
Foto: Christian Charisius/Polfoto
Europa League

Europa League: Tidligere FCK-spiller lukkede ned for Dortmund

Krasnador tog en flot 1-0-sejr over Dortmund, hvor man formåede at stå imod, da Dortmund satte angrebene ind på en udligning. Nu er russerne videre i turneringen.

I denne Europa League-rundes tidlige kampe blev det til en overraskelse, da Krasnador slog Dortmund med 1-0 hjemme i Rusland. Det betyder, at Krasnador nu er sikret videre avancement i turneringen, da Frank Arnesens PAOK, der spiller senere, ikke længere kan indhente dem.

Kampens enlige mål kom tidligt i kampen på en straffesparksscoring. Selve straffesparket blev lavet efter bare 22 sekunder, da en lang bold blev slået ind i feltet, hvor Mamaev gik i græsset efter en duel med Dortmunds Mats Hummels og fik straffespark.

Det omsatte han selv til scoring, og selvom Dortmund i resten af kampen forsøgte at få udligningen i hus, så lykkedes det ikke for tyskerne, der også selv er videre i turneringen. Lidt af en præstation af Krasnador, der havde den tidligere FCK-spiller Ragnar Sigurdsson med i hele kampen i det centrale forsvar.

Nu skal Krasnador og Dortmund bare finde ud af, hvem der skal have førstepladsen i sidste runde. De er begge på 10 point, hvor Krasnador er bedre indbyrdes.

I de øvrige tidlige kampe blev det til en sejr til Rubin Kazan på 2-0 over Sion, mens Dinamo Minsk slog Plzen med 1-0 efter et straffespark i overtiden.