FC Midtjylland-boss: Den største kamp nogensinde
Foto: FC Midtjylland
Europa League

FC Midtjylland-boss: Den største kamp nogensinde

FC Midtjylland ser frem til aftenens kamp mod Manchester United, og sportsdirektør Claus Steinlein lægger ikke skjul på kampens størrelse.

Med blot 17 år på bagen er FC Midtjylland en meget ung klub i sammenligning med mægtige Manchester United, der kommer på besøg i Herning torsdag aften. 

Sportsdirektør Claus Steinlein er da heller ikke sen til at slå fast, at det er den største kamp i midtjydernes korte historie.

- Det er den største kamp, vi nogensinde har spillet. Det var stort, da vi mødte Manchester City. Det var stort, da vi mødte Southampton. Men Manchester United, det er et verdensbrand. Det er en af de allerstørste klubber, der kommer forbi. De profiler, de kommer med, det er navne, vi slet ikke er vant til, siger Steinlein til Ritzau.

Kampen mellem FC Midtjylland og Manchester United fløjtes i gang klokken 19.00.