Video : Tipsbladet
Europa League

Herrera: Europa League-trofæ er vigtigere end Champions League

Manchester United-spilleren vil vinde Europa League for dens prestige - ikke for at kvalificere sig til Champions League.

Ander Herrera og Manchester United kan skrive historie ved at vinde Europa League-trofæet. Klubben har nemlig aldrig løftet det trofæ før.

Selvom en sejr i Europa League-finalen vil betyde kvalifikation til Champions League i næste sæson, så er det ikke dét, der motiverer den spanske midtbanespiller.

- For det første er det et europæisk trofæ. Det er dét, jeg kommer til at have i tankerne. Vi får tid til at tænke på de andre ting bagefter, siger han til ESPN.

- Det er et europæisk trofæ, som klubben aldrig har vundet. Vi kan skrive historie, så det er det eneste, der er i mine tanker.

Europa League-finalen mellem Manchester United og Ajax spilles onsdag kl. 20:45.