Video : Tipsbladet
Europa League

Højdepunkter: Celta Vigo videre i Europa League med 2-0-sejr

Celta Vigo sendte russiske Krasnodar ud af Europa League med samlet 4-1. Få højdepunkterne fra første kamp her.

Celta Vigo havde Daniel Wass og Pione Sisto i startopstillingen i sidste uges 2-1-sejr over russiske Krasnodar hjemme på Balaídos i en kamp, hvor Daniel Wass scorede det første mål.

Torsdag skulle der spilles returkamp, på Kuban Stadium i Krasnodar, og også havde cheftræner Eduardo Berizzo fundet plads til de to danskere i startopstillingen, mens Andrew Hjulsager ikke var med i truppen.

Celta Vigo havde overladt bolden til Krasnodar i første halvleg, hvor russerne kom frem til et par pæne chancer.

I anden halvleg tog spanierne dog teten og kunne bringe sig foran efter 52 minutter ved højrebacken Hugo Mallo.

Med 10 minutter igen blev kampen lukket og slukket, da Iago Aspas scorede til 2-0.

Daniel Wass blev udskiftet efter 74 minutter, mens Pione Sisto fik hele kampen.

Højdepunkterne fra kampen kan du se øverst i denne artikel.