Inter-kriger: Vi vil vinde Europa League
Europa League

Inter-kriger: Vi vil vinde Europa League

Inters midtbanespiller Gary Medel fortæller, at han og Nerazzurri vil forsøge at vinde Europa League og kæmpe med om Serie A-titlen.

Brøndby, FC Midtjylland og SønderjyskE spiller her til aften Europa League-kvalifikation mod henholdsvis Hertha Berlin, Videoton og Zaglebie Lubin. Andre mandskaber, som eksempelvis Manchester United, Inter, Schalke, Athletic Bilbao, Fiorentina og Southampton, er allerede at finde i Europa Leagues gruppespil uden at skulle spille kvalifikation. Og spørger man Inter-midtbanespiller Gary Medel, er han ikke i tvivl: Nerazzurri-målet i denne sæson er at vinde Europa League og kæmpe med om mesterskabet i Serie A.

En fan spurgte nemlig chileneren, hvad Inters ambitioner var for denne sæson, og her er svaret: 

- At vinde Europa League og kæmpe med om mesterskabet, svarede Medel på Inters Twitter.

Medel har spillet 78 kampe for Inter, siden han kom til Nerazzurri i august 2014.