Kjær vandt danskerduel i Europa League
Foto: STR/POLFOTO
Europa League

Kjær vandt danskerduel i Europa League

Simon Kjær og Nicolai Jørgensen tørnede sammen i Europa League, da Fenerbahce og Feyenoord mødte hinanden.

Det var to danskere, der skulle spille lige over for hinanden i kampen mellem Fenerbahce og Feyenoord i Europa League. Forsvarsspilleren Simon Kjær skulle nemlig gøre alt for at holde Nicolai Jørgensen fra fadet.

Kjærs opgave blev udført med bravur, og tilmed lykkedes det heller ingen andre Feyenoord-spiller at finde vej til målet i løbet af de 90 minutter.

Til gengæld lykkedes det for Kjærs holdkammerat Emmanuel Emenike, der på oplæg af Ozan Tufan bragte Fenerbahce foran 1-0 18 minutter inde i kampen.

Da hverken Fenerbahce eller Feyenoord formåede at sende bolden i mål i resten af kampen, endte denne altså 1-0 til det tyrkiske mandskab.

United fik hul på bylden
I gruppens anden kamp stod Manchester United over for Zorya. Første halvleg blev foregik fuldstændig på det engelske holds præmisser, men de formåede ikke at score her.

Marcus Rashford var tæt på at have held til det efter et hjørnespark, hvor han på andenbolden kanonerede bolden op på overliggeren, men desværre for teenagetalentet røg bolden ned på den forkerte side af målstregen.

Længe så det ud til, at Manchester United heller ikke ville have held til at score i anden halvleg, men ved en kikset afslutning af Wayne Rooney, var der endelig grund til smil for det blodrøde hold.

Sparket fra Rooney blev nemlig sendt ned i jorden og røg op i luften, kom Zlatan Ibrahimovic højest op og kunne heade bolden i mål efter 69 minutters spil.

Resultatet skulle derfor blot forsvares hjem af Manchester United, og det lykkedes uden synderligt store problemer.