Lazio-direktør: Kun 30 af vores fans er racister
Polfoto/Vit Simanek
Europa League

Lazio-direktør: Kun 30 af vores fans er racister

Lazio står foran en disciplinærsag efter racistiske tilråb i Europa League-kampen mod Slavia Prag. Kun et fåtal er racister, siger klubbens direktør.

Lazios fans viste igen deres mere kedelige side, da de i Europa League-kampen mod Slavia Prag udsatte udeholdets Costa for racistiske tilråb.

Det har nu fået det europæiske fodboldforbund, UEFA, til at kigge nærmere på sagen, men spørger man klubbens direktør, er det kun et fåtal af klubbens fans, der kommer med de racistiske angreb.

- Vi skal være meget forsigtige, for det ikke første gang, at det sker. Det er virkelig en skam, for det skader byen og vores fans, at en lille gruppe på 20 eller 30 stykker ødelægger det og gør os til grin i hele Europa, siger Lazio-direktøren Igli Tare til Football-Italia.net.

Lazio-direktøren vil dog endnu ikke snakke om, hvilke konsekvenser tilråbene kan komme til at have for klubben.

- Det er for tidligt at snakke om en udelukkelse, siger Tare.