Lazios nye stjerner sprudlede

Djrbil Cisse scorede to mål for Lazio. Foto: Scanpix
Miroslav Klose og Djibril Cisse lavede tilsammen halvdelen af målene, da Lazio bankede Rabotnicki med 6-0. Derudover leverede Ried endnu et godt resultat.

Lazio har på papiret købt rigtig godt ind til den kommende sæson, hvor en lang række profiler er kommet til. Ingen dog så store som de to klasseangribere Djibril Cisse og Miroslav Klose. Disse fik Lazio-fansene torsdag aften lov til at opleve i aktion hjemme på det Olympiske Stadion, da Rabotnicki var på besøg.

Og lad det være sagt med det samme - ingen af dem skuffede hjemmepublikummet.

I tennis-sejren på 6-0 lykkedes det dem begge at komme på måltavlen - Djibril Cisse endda to gange. Miroslav Klose skulle langt ind i kampen, før det lykkedes ham at tilføre endnu et mål til sin imponerende samling over fuldtræffere. Først i overtiden faldt tyskerens mål.

Brøndbys banemænd fra Ried leverede endnu et stort resultat hjemme på Keine Sorgen Arena. Østrigerne formåede nemlig at få 0-0 mod det hollandske storhold PSV Eindhoven.

0-0 var også, hvad opgørene mellem Celtic og Sion samt Athletic Bilbao og Trabzonspor sluttede med.

Seneste nyt på tipsbladet.dk