Video : Tipsbladet
Europa League

Man. United aflyser pressemøde på grund af terror-angreb

Manchester United kommer ikke til at deltage ved det ellers planlagte pressemøde forud for Europa League-finalen. Årsagen er terror-angrebet i Manchester mandag aften.

Det er tradition, at holdene i en europæisk finale afholder et ganske velbesøgt pressemøde dagen inden finalen. Det var naturligvis også planen forud for morgendagens Europa League-finale, hvor hollandske Ajax møder engelske Manchester United. 

Men som følge af den frygtelige terror-handling i Manchester mandag aften har Manchester United valgt at aflyse dagens planlagte pressemøde.
Det skriver det Sky Sports på Twitter.

En bombe-eksplosion ved en koncert med amerikanske sangerinde Ariana Grande i Manchester Arena har indtil videre kostet 22 mennesker livet mens 59 mennesker er såret.

I forhold til selve kampafviklingen onsdag i Stockholm har UEFA bedt tilskuerne om at ankomme til finale-stadionet i god tid, da der vil blive foretaget et omfattende sikkerhedstjek ved indgangene.

- UEFA er chokeret over angrebet i Manchester. Vores tanker går til ofrene og deres familier. 

- Der er i øjeblikket ingen efterforskning, der antyder, at Europa League-finalen i Stockholm skulle være et mål for angreb.

Fodboldforbundet meddeler, at der i forvejen har været øget sikkerhed omkring kampafviklingen som følge af terror-angrebet i Stockholm i april 2016, hvor en lastbil dræbte fire personer ved at køre ind i en menneskemængde i den centrale det af byen.