Manden der kan sænke FCK

For fire år siden spillede Mohammed Abdellaoue for en elevatorklub i de næstbedste, norske rækker, i aften kan han sænke FCK i Europa League. Kom tæt på manden, de kalder Moa.

FC København skal torsdag aften forsøge at nedllægge Bundesliga-holdet Hannover 96 i Europa League. Modstanderens farligste mand der den norske angriber Mohammed Abdellaoues - kaldet Moa.

Tipsbladet tog i spetember temperaturen på den farlige angriber, som FCK'erne gerne skal have stoppet, hvis der skal være håb om en sejr.

Få hele historien her:
Bragt i Tipsbladet 2. september 2011:


Oppe i Norge vokser forventningerne hele tiden til angriberen, de bare kalder Moa, og det forstår man godt, når man kigger på Mohammed Abdellaoues første måned i den nye sæson.

Tag for eksempel venskabslandskampen mod Tjekkiet på Ullevaal den 10. august, da et kikset, norsk bandespil ender med Moa på bolden uden for feltet, en hurtig dribling, en finte med kroppen, to tjekker sat og plads til et fladt hug fra 20 meter med venstrebenet som stryger i nettet uden chance for Petr Cech.

Eller hvad med kampen i sidste uge, da Hannover, sidste sæsons sensationshold i Bundesligaen, skal en tur til Sevilla og forsvare en 2-1 føring på Estadio Ramón Sánchez Pizjuán. Godt nok foran beskedne 23.000 tilskuere, men en varm aften på den andalusiske stegepande er aldrig en nem opgave, men det bliver den efter 23 minutter. Et tysk indlæg fra venstre ligger ellers fint til enten en forsvarer eller målmand Andres Palop, men Moa dukker op ud af ingenting og med en kontrolleret tå dirigerer han bolden i nettet til en scoring, som Sevilla aldrig kommer sig over og som medfører en plads i Europa League-gruppespillet mod blandt andre FC København.

To mål der på hver deres måde er typisk Moa, to store mål af mange i denne sæson, hvor angriberen fra Oslo foreløbig står noteret for meget formstærke otte kampe, otte mål og fire assists.

»Moa er i verdensklasse,« siger klub- og landsholdskammeraten Henning Hauge fra den norske lejr til Aftenposten, og det er der selvfølgelig også grund til at bide mærke i hernede i Danmark, for om få dage er det det danske landsholdsforsvar, der i Parken skal forsøge at stoppe den stærke angriber med de marokkanske rødder.

For han bliver bare ved med at lægge til en karriere, som han egentlig aldrig havde forestillet sig. I hvert fald ikke hvis man snakker med folk, der har kendt ham i de tidlige år i den norske hovedstad.

Fodbold for sjov
Hans forældre kom til Norge fra Marokko og bosatte sig i den nordlige forstad Refstad, hvor Mohammed Abdellaoue blev født som den første i familien, der nu tæller tre børn. Han var god til fodbold, men det var ikke noget, han tog seriøst på den måde. Han spillede bare med vennerne i den lokale klub Hasle/Løren.

»Moa har altid kæmpet lidt imod på den måde, at han aldrig har haft stjerneambitioner. Da han var 13 år, ville han for eksempel hellere blive i sin klub i stedet for at skifte til den større klub Skeid, selv om de var interesserede, og da han så kom til Skeid, ville han helst spille på juniorholdet, selv om de ville rykke ham op til ynglinge. Og da han blev yngling, ville de have ham på førsteholdet, men han holdt igen hver gang. Også i forhold til det senere skifte til Vålerenga. De var interesserede i ham i halvandet år, før det blev en realitet. For Moa er fodbold bare for sjov, og derfor har han heller ikke nogen nerver, når han skal ud at spille. Han mærker ikke presset,« fortæller journalisten Reidar Sollie fra Oslo-avisen Dagsavisen, der har fulgt Mohammed Abdellaoues karriere tæt.

Og sådan husker de ham også i Oslo-klubben Skeid, hvor han kom til som 15-årig.

»Moa var en spiller, der måtte udvikle sig langsomt på den måde, at han var en ganske forsigtig gut, der egentlig helst bare ville spille for sjov. Men vi kunne jo godt se, at han kunne noget særlligt, så vi overtalte ham til at rykke op på vores juniorelite-hold i stedet for det andethold, han spillede på. Eliteholdet spillede i den bedste norske række, og så scorede han 9-10 mål på en sæson.«

»Han var meget målbevidst, trænede koncentreret og blev også tit tilbage og trænede detaljer alene, men han var også meget seriøs omkring sin uddannelse, for han troede ikke, at han kunne leve af at spille fodbold. Det var i hvert fald ikke noget, han snakkede om, for han er ikke en gut, der snakker sig selv op,« siger Terje Martinsen, tidligere Skeid-forsvarer og mangeårig daglig leder af Oslo-klubben.

Uden for fodbolden tog Mohammed Abdellaoue idræt på Bjerke videregående skole, og det var han god til.

»Han uddannede sig jo til børnehaveklasselærer, og han arbejdede også i skoler med elever, der havde det svært rent fagligt. Og det gik vældig godt, han kunne godt lide at arbejde med børn,« husker Reidar Sollie.

Men efterhånden fyldte fodbolden mere og mere, og Moa begyndte at blive et navn i en større kreds. Han rykkede op som senior i Skeid som 17-årig og scorede mange mål, mens klubben rykkede op og ned mellem den næstbedste og den tredjebedste række i Norge. Men potentialet i frontkæden var enormt, for udover Abdellaoue rådede Skeid også over den aktuelle landsholdsspiller Daniel Braaten og den senere AaB'er Daniel Fredheim Holm, og de foldede sig ud i pokalturneringen anno 2003, da man slog Tippeliga-klubberne Molde og Vålerenga, før det gjaldt en semifinale på Lerkendal foran 8372 tilskuere.

»Moa har jo lavet mange fine mål for Skeid gennem tiderne, men hvis jeg skal tænke på en særlig kamp, så må det være pokalsemifinalen mod Rosenborg, hvor han stadig kun var 17 år. Han scorede godt nok ikke, men han spillede virkelig godt i den kamp. Det var første gang, at fodbold-Norge så Moa, for vi tabte kun 2-1 på Lerkendal, og det var altså dengang, Rosenborg var gode,« lyder det med et grin fra Terje Martinsen i Oslo.

I 2004 røg Braaten til Rosenborg og Fredheim Holm til Vålerenga, og da Abdellaoue blev 22, sagde han også ja til at tage skridtet op til den store Oslo-klub med hjemmebane på Ullevaal. Og det blev en succes.

Læs mere på næste side

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: