Video : Tipsbladet
Europa League

Michael Krohn-Dehli tilbage i let træning

Sevilla-danskeren er tilbage på græs og laver let løb, efter han i foråret blev alvorligt skadet.

33-årige Michael Krohn-Dehli fik en noget hård afslutning på sidste sæson med en yderst alvorlig knæskade, der efterlod Krohn-Dehli i smerter på banen. Men nu lysner det så for den danske landsholdsspiller, der er tilbage på træningsbanen.

Det er i let træning, hvor Krohn-Dehli løber med Sevillas fysiske træner, så han er altså ikke så langt, at han kan indgå i fællestræning endnu. Det viser en lille video, som klubben har uploadet til Twitter.

Selv om der stadig er et stykke vej, før han kan spille igen, må det alligevel glæde danskeren at være tilbage på græs. Det var den 28. april mod Shakhtar, at danskeren blev skadet i en uhyggelig soloulykke - altså for seks måneder siden - hvor det så ud, som om danskerens knæ bare flækkede.