Michelsen: Det er sindssygt tungt
FOTO: Michal Krumphanzl/polfoto
Europa League

Michelsen: Det er sindssygt tungt

SønderjyskE var centimeter fra at gå videre til gruppespillet, da Michael Uhre flugtede bolden snert over overliggeren i slutminutterne. Jacob Michelsen er dog meget stolt over sit hold.

SønderjyskE er var ikke langt fra at spille sig i Europa League, men tre dødboldsmål af Sparta Prag kostede. Jakob Michelsen er dog stadig imponeret af sit hold.

- Det er sindssygt tungt. Jeg føler med drengene. Vi var rigtig tæt på og kommer nok aldrig tættere på. Vi havde kæmpe chancer kampen igennem, og jeg synes vi var bedste i dag. Vi fortjente at gå videre, men vi var ikke skarpe på standardsituationerne i dag, sagde Jakob Michelsen til TV3 Sport efter kampen.

Nu venter en noget anderledes opgave i weekenden, når Jakob Michelsen og SønderjyskE tager imod Esbjerg.

- Nu skal drengene lunte af, og så skal vi nok være klar til kampen mod Esbjerg.