Video : Tipsbladet
Europa League

Nu falder hammeren: Ståle skrotter tre profiler til kamp i Tjekkiet

På det seneste har det været hård kost for FC København, der endnu ikke har levet op til sidste sæsons niveau.

Når FC København har spillet i Superligaen efter et europæisk møde, har mandskabet tabt i tre omgange. Denne tendens vil Ståle Solbakken nu gøre noget ved, og derfor vælger han at se bort fra både Carlos Zeca, Benjamin Verbic og Nicolai Boilesen.

- Zeca så lidt slidt ud mod OB, Verbic har ikke haft samme eksplosionsevner, som han havde tidligere på sæsonen, og Boilesen fik vi netop klar til OB-kampen. Han skal ikke have en ny skade igen, siger Ståle Solbakken til Ekstra Bladet.

Derfor må alle tre profiler blive hjemme, når FC København onsdag morgen drager til Tjekket. Her skal det danske mandskab møde FC Zlin i håbet om at hente den første sejr i gruppespillet.

Trods fraværet af tre markante FCK-profiler forsikrer Ståle Solbakken om, at det danske mandskab vil stille med et stærk og rutineret startopstilling.

Den norske cheftræner håber naturligvis på at vinde i torsdagens kamp, hvilket potentielt set kan sende FCK op på en førsteplads i gruppen. Det kræver dog, at Lokomotiv Moskva taber til FC Sheriff på udebane.

Kampen mod FC Zlin spilles på torsdag klokken 21.05.