Optakt: AaB - Rio Ave
Illustration
Europa League

Optakt: AaB - Rio Ave

Efter det store kollaps i Bukarest er det nu tid til at tage europæisk revanche for AaB, når portugisiske Rio Ave kommer til Aalborg.

Kampfakta:
Spillested: Nordjyske Arena, Aalborg
Dommer: Tony Chapron (Frankrig)
Kampstart: Torsdag klokken 19.00
På tv: Canal 9
Twitter: #eldk

Holdnyt:
AaB: Siden afklapsningen på hele 6-0 i Bukarest har AaB ikke scoret. De seneste to Superligakampe er endt med et nederlag til FC Vestsjælland og senest 0-0 mod Randers FC.
Problemet har blandt andet været et problem med rent faktisk at producere de helt store chancer - det var trods alt noget af det, der lykkedes mod Steaua Bukarest, indtil det hele kollapsede efter målmand Nicolai Larsens udvisning.
AaB'erne gør klogt i at glemme den første gruppespilskamp og starte fra nul i indstillingen til opgaven. Kampen i Bukarest kan ses som gratis, men i hjemmekampene skal der meget gerne point på kontoen. Ud over målmand Nicolai Larsen er Patrick Kristensen ude samt de langtidsskadede Jönsson, Spalvis og Ahlmann.
 

Rio Ave: Det portugisiske hold kvalificerede sig til Europa League via et nederlag til Benfica i pokalfinalen. I ligaen blev holdet blot nummer 11 i sæsonen 2013/14 men står for højt pres og fodrappe spillere. 
Holdet startede sæsonen med brask og bram ved at vinde de første tre ligakampe, men tabte så hjemme med 0-3 til Dinamo Kiev i Europa League og har siden kun skaffet et point i den hjemlige ligas tre seneste kampe.
Men den dalende formkurve behøver ikke betyde, at AaB får nogen nem opgave. For portugiserne er kampen lige så meget en nøglekamp som for det danske Superligahold. Der vil blive satset på tre point til tabellen, hvor Steaua Bukarest og Dinamo Kiev har skudt sig ind på de første pladser. 
 

Karantæne:
AaB: Larsen
Rio Ave: Ingen
 

Bud på startopstillinger:
AaB (4-4-2): Christensen - Dalsgaard, Petersen, Thelander, Gorter - Enevoldsen, Würtz, Risgård, Thomsen - Helenius, Jacobsen

Rio Ave (4-2-3-1): Cássio -Lionn, Marcelo, Gouano, Pinto -  Moreira, Tarantini - Ukra, Bressan, Lopes - Hassan

Vidste du, at...:
Den hviderussiske offensivspiller Renan Bressan har scoret 12 mål i europæiske turneringer - det er mere en dobbelt så mange som resten af holdet til sammen, der står noteret for fem scoringer i UEFAs turneringer.

Dom:
AaB'erne skal forvente at blive mødt med et hårdt pres fra Rio Ave-spillerne, der vil forsøge at erobre bolden højt og holde et tempo, hvor Superliga-spillerne bliver sat på prøve. En af Rio Aves store problemer i den forgangne sæson var at score mål - bare 21 mål i 30 ligakampe blev det til. Det problem er blevet løst med 13 scoringer i de seks første kampe, så AaB-defensiven skal være på mærkerne. 
Står det danske hold i mod presset i kampens start, kan man med fordel trække tempoet lidt ned og forsøge at få gang i det etablerede spil og finde de chancer, der har været få af i de seneste uger.
Det kan blive en uskøn kamp, hvor første mål bliver afgørende. Troen på gæsternes hurtige spil er størst - Rio Ave vinder med 1-0. 

Få odds 9.0 på 1-0 til Rio Ave hos Danske Spil - klik her

Følg kampen LIVE på tipsbladet.dk - klik her