Optakt: FC Midtjylland - Apollon Limassol
Europa League

Optakt: FC Midtjylland - Apollon Limassol

Det er sandhedens time for FC Midtjylland, hvis holdet skal kvalificere sig til Europa Leagues gruppespil.

Kampfakta:
Kampstart: Torsdag klokken 20.00
Spillested: MCH Arena, Herning
Europa League-kvalifikations, playoff, anden kamp
Dommer: Robert Schörgenhofer (Østrig)
På TV: 6’eren
Hashtag: #eldk

Få en bonus på 1.000 kr. hos bwin og spil på kampen

Holdnyt:
FC Midtjylland:
Da Jess Thorup skulle sætte startopstillingen til søndagens kamp mod OB, var det med seks udskiftninger i forhold til de 11, der begyndte opgøret i Cypern tre dage forinden. Folk som Kian Hansen, Jakob Poulsen, Jonas Borring og Alexander Sørloth blev blandt andre sparet.

Missionen lykkedes for Thorup og co., for FCM vandt 2-0, blandt andet på to kasser af indskiftede Sørloth og oplæg fra ligeledes indskiftede Borring og Poulsen. Man må formode, at den trio samt de øvrige, der blev sparet i søndags, er med igen i returkampen mod Apollon Limassol.

Det ligger da også fast, at Sørloth ikke får konkurrence fra Paul Onuachu, der blev opereret for blindtarmsbetændelse for en uge siden og først forventes tilbage på den anden side af landskampspausen.

Derudover er også unge Rasmus Nicolaisen, der forleden underskrev en kontraktforlængelse med klubben, fortsat knæskadet. Det holder ham ude i en måneds tid endnu. Rafael van der Vaart er klar til at spille, men vurderes ikke som værende god nok.

Tror du på midtjysk sejr, kan du få odds 1.87 hos bwin - klik her

Apollon Limassol:
I den forgangne weekend gik den cypriotiske ligasæson i gang, men Apollon Limassol var ikke i aktion, da holdets kamp blev udsat. Det skyldtes nu hverken farlige vejrforhold, tilskueruroligheder eller lignende omstændigheder, der kan få en kamp udsat. Sammen med de andre Europa League-playoffhold, APOEL og Omonia Nicosia, fik holdet blot udsat sin kamp, så det kunne forberede sig på FC Midtjylland-opgøret.

De cypriotiske gæster går ind til kampen i Herning med de bedste kort på hånden, efter de vandt 3-2 hjemme på et sent mål. Og i Cypern er der i det hele taget glæde over, at Apollon møder FC Midtjylland. Her anså man nemlig danskerne som den svageste mulige modstander, der også talte Hajdul Split, Braga, Panathinaikos og Athletic Club fra Bilbao.

Som vi fortalte i sidste uges optakt, har Apollon Limassol historisk set været et stærkt hjemmebanehold i Europa – de er uden nederlag i de otte seneste opgør i Cypern. Den tendens er dog næsten lige omvendt på udebane, hvor holdet har vundet én gang og fået én uafgjort i de sidste ni forsøg.

Eftersom kampen er i Herning, stiller det FC Midtjylland med fornuftige kort på hånden.

Karantæne:
FC Midtjylland: Marc Dal Hende og Janus Drachmann
Apollon Limassol: Ingen

Bud på startopstillinger:
FC Midtjylland (4-1-4-1): Hansen – Nissen, Hansen, Korscmar, Novak – Sparv – Hassan, Duelund, Poulsen, Borring – Sørloth

Apollon Limassol (4-2-3-1): Vale – Pedro, Yuste, Roberge, Jander – Kyriakou, Sachetti – Pedro, da Silva, Maglica – Schemberi

Profilen:
Det ville selvfølgelig være oplagt at pege på Alexander Sørloth, der har scoret to gange i begge FC Midtjyllands seneste kampe, men i den forbindelse er det også værd at fremhæve anfører Jakob Poulsen. Han var med til at vende kampen mod OB i søndags, og selv om han rundede 34 i sidste måned, forbliver han en vigtig mand for FC Midtjyllands spil.

Vidste du, at..:
Apollon Limassol-spillerne er glade for de høje trøjenumre. Fire spillere har over 90 på ryggen: Antonio Giakolis (92), Alef (95), Luka Politsa (96) og Anton Maglića (99). Kun tre har 10 og derunder: Esteban Sachetti (5), Jason Silva (8) og Alex da Silva (10).

Dom:
Der er ikke megen tvivl om, at Apollon Limassol er bedre på hjemmebane end udebane, og det kan blive det afgørende punkt. Kampen i Cypern var forholdsvis lige, og hvis FC Midtjylland kan udnytte hjemmebanefordelen, står de med gode kort på hånden.

Apollon er et udmærket hold, men midtjyderne får ikke meget større lodtrækningsheld i de kommende sæsoner, og det skal udnyttes. Vi tror på dansk 2-1-sejr og dermed videre avancement.

Spil 25 kroner gratis på kampen mellem FC Midtjylland og Apollon Limassol - klik her