Det europæiske fodboldforbund UEFA har tidligere på sæsonen udelukket schweiziske FC Sion fra Europa League, fordi klubben brugte ulovlige spillere i playoff-kampene mod skotske Celtic, som schweizerne ellers vandt med samlet 3-1.
Men nu har en regional domstol i Schweiz har givet fodboldklubben FC Sion medhold i klubbens sag mod UEFA. Det skriver ritzau.
Domstolen har beordret, at Uefa genindsætter FC Sion i Europa League, og fodboldforbundet er også blevet pålagt at betale 1000 Euro dagligt, indtil FC Sion er tilbage i Europa League.
Tidligere har UEFA nægtet at lytte til de schweiziske domstole.