Solbakken: Nu skal vi præstere i udekampene
Foto: Jan Christensen / Getty Images
Europa League

Solbakken: Nu skal vi præstere i udekampene

FC Københavns manager Ståle Solbakken er godt tilfreds med Europa League-præstationen torsdag aften i Telia Parken.

FCK-manager Ståle Solbakken var overordnet godt tilfreds med 0-0-kampen mod Lokomotiv Moskva i den første Europa League-kampe i sæsonen.

- Vi spillede en moden kamp, og jeg er godt tilfreds med gennemførslen.

- Vi er godt organiseret, og der var gode præstationer. Jeg er imponeret af Kusk, der spillede en god kamp, mens kræfterne var der. Lüftner imponerede og dirigerede meget, og også Vavro viste styrke, siger Ståle Solbakken.

På forhånd havde Ståle Solbakken udpeget det russiske hold som den hårdeste modstander i gruppen, og nu venter to udekampe mod FC Sheriff og Zlin. Manageren var på ingen måde overrasket over Lokomotiv Moskvas tilgang til kampen. 

- Vi har set dem spille meget, og vi viste, hvordan de ville komme med en solid defensiv, hvor de lurer på omstillinger, men den fælde gik vi ikke i. 

- Vi har en god chance for at blive nummer to, men nu venter to udekampe, hvor vi skal præstere, lyder det fra manageren.

Gruppen er helt lige efter første spillerunde, da Zlin og Sheriff også spillede et målløst opgør. Næste kamp for FC KØbenhavn er om 14 dage, hvor turen går til Moldova.