Sviatchenko og Bak: For vildt det her
Foto: Rene Schütze/Polfoto
Europa League

Sviatchenko og Bak: For vildt det her

Erik Sviatchenko og Kristian Bach Bak holdt ikke igen med deres glæde efter sensationssejren over Southampton i Europa League.

FC Midtjylland gjorde det, som de færreste havde troet var muligt med sejren over Southampton i Europa League-kvalifikationen. Derfor var det også naturligt, at Erik Sviatchenko var stolt af klubbens præstation, hvor han satte ord på, hvor højt, han rangede sejren.

Det gjorde han i et interview med TV3+ efter kampen.

- Det er på højde med mesterskabet. Vi har lige slået et hold fra Premier League ud. Der er kuldegysninger hele vejen igennem, og det der skrig, der løb igennem, da det hele var slut. Puh, man bliver helt rørt, siger Sviatchenko.

Han blev bakket op af kaptajn Bak Bach, der også viste sig frem med et stort smil på læben.

- Vi har lige slået et Premier League-hold ud, så der er grund til at være glad lige nu, og det er vi også, og det er hele stadion også, siger Bak Bach, der også lige fik sneget en lille bemærkning ud til de slukørede englændere.

- Det kan jeg godt forstå (at de er sure red.). De er lige blevet slået ud til en lilleputnation, så det er perfekt, smiler FCM-anføreren.