United-belgier frygter aggressive FC Midtjylland
Foto: Tim Ireland/Polfoto
Europa League

United-belgier frygter aggressive FC Midtjylland

Manchester United gæster torsdag FC Midtjylland, og selv om United er favorit, er Marouane Fellaini bekymret for FC Midtjyllands aggressivitet.

Det bliver et decimeret Manchester United-hold, som manager Louis van Gaal sætter på banen, når det engelske mandskab torsdag aften går på banen mod FC Midtjylland i Herning. Flere profiler er nemlig ikke med, senest tog Wayne Rooney ikke med til Danmark.

Manchester United er favoritter til opgøret i Herning, men klubben tager ikke let på opgaven, lyder det fra midtbanespiller Marouane Fellaini. Han forventer en hård kamp - selv om han ikke selv er med i truppen.

- De kommer til at være meget aggressive, fordi de vil vinde og vise, at de er et godt hold, men vi har også et stærkt hold og har gode spillere.

- Vi har evnerne til at vinde, og vi går efter at vinde, selv om det bliver svært. Vi er nødt til at være motiverede, for vi ved, at de kommer til at være det, siger Marouane Fellaini til MUTV.

Manchester United har taget flere navne med i truppen, som nok ikke sige den danske befolkning så meget.

Der er kampstart klokken 19.00.