Vingaard: Er mildest talt rystet

SAS Liga FC København vs AGF (5 - 0). Martin Vingaard, FCK, i aktion. Foto: Anders Kjærbye/Scanpix
Martin Vingaard var rystet over den præstation, FC København lagde for dagen i udekampen mod Vorskla.

FC København leverede en præstation langt under lavmålet, da de mødte Vorskla fra Ukraine i Europa League onsdag aften. Kravet til løverne var en sejr, men holdet formåede blot at få 1-1 med sig hjem til København, hvilket også var et fair resultat, som kampen udviklede sig.

Og det chokerer Martin Vingaard, der blev sendt på banen fa 2. halvlegs start i stedet for en anonym Pape Pate Diouf.

- Jeg er mildest talt rystet. Det var noget af det værste, jeg har været med til i min tid i FC København. Vi lavede et hav af personlige fejl og kom ikke ind i noget, der bare mindede om et flow. Vores pasningsspil var forfærdeligt, og vi spillede alt for langsomt og for svært, selvom de ikke engang var særlig godt organiseret, siger Vingaard til TV3+.

Det uafgjorte resultat betyder, at FC København har udspillet sin rolle i dette års Europa League.

Seneste nyt på tipsbladet.dk