Zenit bankede PSV hjemme
Foto: Ermindo Armino/Polfoto
Europa League

Zenit bankede PSV hjemme

PSV Eindhoven havde ikke en ærlig chance, da de tabte med samlet 4-0 til Zenit i Europa League.

PSV Eindhoven havde ikke givet sig selv et godt udgangspunkt før returopgøret mod FC Zenit Saint Petersborg med et 0-1-nederlag på hjemmebane. 

Og de var klart på udebane på flere måder, for Zenit overtog kampen allerede fra start. De testede først Jeroen Zoet i PSV-målet med flere langskud, men intet blev for alvor farligt.

Det blev det til gengæld efter 22 minutter, da PSV-angriberen Luuk de Jong kom først til et indlæg og og flot headede bolden i kassen. Desværre for PSV begik han et frispark lige inden, og stillingen var stadig 0-0.

Det ændrede Zenit på syv minutter senere, hvor Rondon stod fri lige foran forsvaret og sikkert kunne score kampens føringsmål. 

Det fik ikke Zenit til at sænke tempoet, og holdet fik flere chancer til at øge føringen, men de måtte nøjes med 1-0 ved pausen.

Hjemmebanefansene skulle dog ikke vente længe på en scoring i anden halvleg, og de fik ovenikøbet en flot en af slagsen.

Brasilianske Hulk tog en dribletur foran feltet, ingen PSV-spillerne kunne få bolden fra ham, og da han endelig fandt pladsen, skød han et præcist langskud op i det højre hjørne.

Da begyndte PSV-spillerne at miste troen, og senere blev det også til 3-0, igen ved Rondon. Derved går Zenit videre med en samlet 4-0-sejr.

I den anden tidlige kamp mellem Dynamo Moskva og Anderlecht var alt åbent efter 0-0-resultatet i den første kamp. Og selvom Anderlecht kom foran efter en halv time, kunne Dynamo Moskva udnytte hjemmebanefordelen til en 3-1 sejr.