FC Midtjylland tæt på Arsenal-spiller
Illustration
Generelle

FC Midtjylland tæt på Arsenal-spiller

FC Midtjylland har signaleret, at man er tæt på en ny spiller - det lader til at være den svenske U/21landsholdsspiller Kristoffer Olsson

FC Midtjylland har noget i støbeskeen i de sidste timer af transfervinduet. Bestyrelsesformand Rasmus Ankersen bekræftede tidligere på aftenen overfor tipsbladet.dk, at man er tæt på en ny spiller, og nu skriver eb.dk, at der er tale om Arsenal-spilleren Kristoffer Olsson.

Den svenske U/21-landsholdsspiller skriver formentlig under på en lejekontrakt for resten af sæsonen og Superligaens tophold, FC Midtjylland, lander her kort før transfer-deadline et yderst lovende navn fra selveste Arsenal.

Det unge svenske talent er en dygtig kantspiller, der har et godt ryk med bolden og kan dermed falde godt ind i Superliga-topholdets hidsige offensive stil. 

Ekstra Bladet mener at vide, at FC Midtjylland med lejeaftalen også sikrer sig en frikøbsklausul på omkring fem millioner kroner. 

Om tilgangen også betyder, at FC Midtjylland alligevel også ender med at sælge en spiller, er endnu ikke sikkert, men både Sylvester Igboun og Rilwan Hassan har ikke lagt skjul på, at lysten til at prøve kræfter med en anden liga er til stede.